
BOTOX I NYKØBING FALSTER
HOS FOR YOU KOSMETISK KLINIK
Hos os får du botoxbehandlinger, hvor faglighed, æstetik og tryghed går hånd i hånd. Vi hjælper dig med at bevare et friskt og afslappet udtryk – uden at gå på kompromis med din mimik eller personlighed.
Behandlingerne udføres udelukkende af autoriserede kosmetiske sygeplejersker med erfaring og specialviden inden for det æstetiske område. Vi tilpasser altid behandlingen efter dine ønsker og behov, med respekt for din naturlige ansigtsmimik og proportioner.
Botox er en skånsom og effektiv metode til at reducere mimiske rynker og spændinger i ansigtet – fx i panden, mellem brynene, ved øjnene eller i kæbemuskulaturen (masseter). Det giver huden et mere glat og roligt udtryk, samtidig med at dine naturlige træk bevares.
Vi tager os god tid til grundig rådgivning, og alle behandlinger indledes med en personlig konsultation, så du føler dig tryg og godt klædt på.
Konsultation
Online v. ansvarlig læge, gratis
Behandlingstid
15 - 30 minutter
Resultat
Synligt efter 14 dage
Holdbarhed
3 - 4 mdr. - op til 5 mdr.
Smerteniveau
Lav
Ophelingstid
Ingen
RESULTATER
FØR OG EFTER BILLEDER
Gratis konsultation v. hudlæge
Før en botox behandling er det lovpligtigt at have været til konsultation min 48 timer før behandlingen hos en af vores hudlæger. Dette er ganske gratis hos For You.
Populær anti-age behandling
Botox er en af de mest udførte anti-age behandlinger på verdensplan, på grund af behandlingens fremragende rynkereducerende effekt.
Gratis kontrol og touch-up
Hos For You er kontrol og eventuel touch-up altid gratis. Det skaber tryghed for dig, og vi er sikre på at du får en god oplevelse og et godt resultat.
FORKLARING
Hvad er botox?
Botox er en af verdens mest udbredte kosmetiske behandlinger, der effektivt reducerer ansigtets rynker og linjer ved midlertidigt at afslappe musklerne. Det anvendes især til områder som panden, omkring øjnene og rynker mellem brynene. Botox indeholder botulinum toksin, som blokerer signaler mellem nerver og muskler og derved mindsker muskelaktiviteten, hvilket resulterer i en glattere hud.
Siden 1989 har Botox været brugt til kosmetiske formål, og er derfor også en sikker og gennemtestet behandling. Udover at reducere rynker anvendes Botox også til medicinske formål, som behandling af overdreven svedtendens i armhulerne (hyperhidrose), en behandling vi også tilbyder hos For You.


Fremhævet
Telefonisk lægekonsultation
Som noget ganske nyt, kan du få foretaget den lovpligtige lægekonsultation telefonisk, før du skal have foretaget din første botox behandling hos For You. Du kan klikke nedenfor for at se ledige datoer og du kan booke din tid via vores online bookingsystem.
En konsultation til botox skal foregå minimun 48 timer før behandlingen.

BEHANDLINGSFORLØBET
Sådan foregår en behandling med botox
1. Konsultation
Inden behandling, skal du til en gratis og lovpligtig konsultation hos klinikkens ansvarlige læge. Der skal gå min. 48 timer fra din konsultation til en eventuel behandling.
2. Forberedelse
Inden behandlingen starter, renser vi området grundigt.
3. Behandling
Vi injicerer botox præcist og nænsomt i det ønskede område. Under behandlingen kan du føle et let stik, men smerterne er minimale og kortvarige. Behandlingen varer typisk mellem 10 og 20 minutter, afhængigt af hvor mange områder der behandles.
4. Efterbehandling
Efter behandlingen gennemgår vi, hvordan du bedst passer på området. Der kan forekomme let hævelse eller små blå mærker, som typisk aftager inden for et par dage, til en uge.
5. Resultat
Du vil kunne se en effekt efter ca. 1-2 uger, alt efter, hvilket område, du har fået behandlet. Hos os er målet altid et harmonisk og naturligt udtryk – så du stadig ligner dig selv, bare med lidt mere friskhed og balance.


REDUKTION AF RYNKER OG LINJER
Filler i kombination med Botox
Hos For You oplever vi ofte, at den bedste effekt opnås ved at kombinere botox og filler – to behandlinger med hver deres styrke, som tilsammen giver et naturligt og balanceret løft.
Hvad er forskellen?
Botox arbejder på mimikken og dæmper de muskelsammentrækninger, der skaber fine linjer – særligt i panden, mellem brynene og omkring øjnene.
Filler bruges til at genoprette volumen og skabe bløde overgange i ansigtet – fx ved kindben, læber, mundvige eller hage.
Hvorfor kombinere?
Når vi behandler både mimiske linjer og tab af volumen, opnår vi en mere helhedsorienteret forbedring. Det giver et friskere, mere udhvilet og ungdommeligt udtryk – uden at det ser “behandlet” ud.
Et personligt forløb
Alle ansigter er unikke, og derfor skræddersyr vi altid behandlingen ud fra dine behov og ønsker. Til konsultationen tager vi os god tid til at lytte og guide dig – så du får et resultat, der passer til netop dig.
Du er altid velkommen til at booke en uforpligtende konsultation.
Mulighederne med botox
Områder
Hage
Botox i hagen reducerer ujævnheder og giver en glattere og mere jævn overflade til et harmonisk udtryk.
Bekymringsrynke / Glabella
Botox mod bekymringsrynker mellem brynene afslapper musklerne og udglatter de lodrette linjer for et mere afslappet udtryk.
Masseter / Tyggemuskel
Botox i tyggemusklen, også kendt som kæbemuskelreduktion, afspænder musklerne og giver en slankere ansigtsform.
Vertikale linjer v. overlæben
Fine linjer omkring munden og overlæben, ofte kaldet rygerlinjer, kan behandles med små mængder Botox.
Panderynke
Botox i panden reducerer fine linjer og dybe rynker, hvilket giver en glattere og mere ungdommelig pande.
Smilerynker / Kragetæer
Botox omkring øjnene, også kendt som kragetæer-behandling, reducerer smilerynker og giver et friskere og glattere udseende.
Øjenbryn / Brynløft
Botox til øjenbrynsløft løfter brynene diskret og giver et mere åbent og ungdommeligt blik.
Nedadgående mundviger
Løft af mundvige med botox, især god til dig, som kan trække dine mundviger nedad og lave et "surt smil".
Gummysmile / Tandkødssmil
Botox mod gummysmile / tandkødssmil afslapper overlæbens muskler og mindsker synligheden af tandkød ved smil.
Næserynker / Bunny lines
Botox til bunny lines mindsker de små rynker på næseryggen og giver en glattere næse ved smil.
Lip flip
Botox til lipflip afslapper overlæbens muskler og giver en diskret løft af læben for et mere fyldigt og naturligt smil.
Nefertiti løft
Et nefertiti løft med botox strammer kæbelinjen og halsen op, for at give mere defineret og ungdommeligt udseende.
Ofte stillede spørgsmål







